Hvad skal du gøre?
Ved dødsfald i eget hjem
Er der sket dødsfald i eget hjem, skal man ringe til Falck eller 112 og derefter kontakte Bedemand Riising.
Man vil herefter i samråd med fagfolk kunne rådføre sig om, hvorvidt afdøde skal overføres til sygehuskapel eller forblive i hjemmet.
Ved dødsfald på sygehus, lokalcenter eller hospice
Personalet på landets sygehuse og lokalcentre ringer altid til de pårørende i forbindelse med dødsfald.
Ofte er man som pårørende tæt på afdøde i den sidste stund.
Har man som pårørende valgt, at afdøde skal forblive i hjemmet, efter at døden er indtruffet, er det vigtigt, at afdødes egen læge informeres. I forbindelse med dødsfald på Hospice Djursland og Hospice Søholm er det stedets læge, som udfærdiger dødsattesten.
Hos Bedemand Riising vil vi gerne mødes i hjemmet for en samtale om det videre forløb.
Mødet kan også foregå på vores kontor efter dit ønske.